Bedre Uddannelse v. Ulla Tørnæs udgik, i stedet ridsede Jens Lauersen (BF) regeringens planer for uddannelsesområdet op.

Uddannelserne skal tilpasses erhvervslivet i højere grad. Der skal være skarpere faglige profiler og klare mål. Faglighed/viden skal kunne dokumenteres.

Man ønsker fleksibilitet, flerstrengede systemer og livslang læring.

Der skal være friere valg på uddannelses området. Mere frihed under ansvar!

Dvs. større frihed for den enkelte institution men også større større/strengere krav.

Specielt fokus på innovation og iværksætterkompetencer. I højere grad fra lønmodtagere til selvstændige.

Disse krav har udmøntet sig i nye reformer på de fleste uddannelsesområder:

Folkeskolen og gymnasiet og HF.

I gymnasiereformen satses der på øget naturvidenskabelige fag og internationalisering. Studiekompetencerne skal forbedres og mere synergi med erhvervslivet.

Man ønsker derudover øget rekruttering til sundhedsuddannelserne og mere IT i uddannelserne.

CO har bl.a. tidligere været direktør i Mouse House, der opstod i 90’erne under den store IT-boble med gode muligheder og vækst. Fusionerede i 1999 med Cell Network.

Man drømte her om at skabe den perfekte arbejdsplads og organisation. Man satsede på perfekte fysiske og organisatoriske rammer. (Hangaren) Flade team strukturer, fleksibilitet og høj autonomi.

Mange sociale arr. Og industri parties. Havde endog planer om "Corporate Kindergarten"

Alt for medarbejderen mod medarbejderen giver alt til organisationen og er fuldt kompetente.

Man byggede på ideer fra bl.a. Richard Florida: Rise of the kreative Class.

Man taler om en kreativ klasse (I Usa ca. 30% af arbejdstagerne)

Man har et kreativitetsindex med fire parametre:

1 Innovation; 2 Str. På den kreative klasse; 3 Omfanget af High Tech; 4 Gay-Index/ Boehemian Index.

De unge i dag er få, forkælede, karrige og multi taskere (Kan gøre mange ting på en gang)

Erhvervslivet kræver en kreativ organisation; team-spirit og forskellighed. Folk fra den kreative klasse.

En organisation skal være en konstant succes med gode historier.

Snart viste problemerne sig i "den perfekte verden" i form ad stress, afmagt og mismod for Hvem sætter grænserne og hvem bestemmer reelt ??

Forventningerne til medarbejderne er høje og fanger medarbejderen. Jo mere du får jo mere kræves der. Du sælger ikke kun arbejdskraft men dit liv.

CO’s pointe er at vi skal lære de unge at de er ansvarlige for dem selv og deres job. De skal have en sikker retning og styrke og evner til at passe på sig selv. De skal vide hvad de kan klare.

Man bør gå ind her i udannelsessystemerne og man ser allerede mange elever i stress-rumlen med masser af krav indre som ydre.

"Frøen og det kogende vand" (Stress-billede)

AS er også danmarks repræsentant i Nordinfolit. (www.nordinfolit.org)

Informationskompetence er en nøglekompetence og bør have en national eller en fælles nordisk standard. Det har man i USA og Australien – Information Literacy.

Critical thinking skills: 1 Computer literacy; 2 Library Literacy; 3 Media Literacy; 4 Network literacy; 5 Visual literacy.

Studerende i dag har problemer af studieorienteret karakter. De er dårlige netsøgere og dårlige læsere. De har dårlig læreadfærd; "det er lærerens ansvar" – "Tankpasser modellen"

Elever/studerende ser ikke indsamling af information som en meningsskabende proces.

Informationsprocessen er usikker og ofte søges "svaret" kun i en enkelt kilde.

Opgaven tilpasses ofte den information man nu kan finde og man reproducerer og plagierer og bruger masser af cut n’ paste i stor stil.

De har tit svært ved at finde mening og uddrage pointer i længere tekster og det er også svært at integrere information fra forskellige kilder.

De er dårlige til at lave problemformuleringer og sætte et fokus og kan ikke lave gode søgeord.

Når informationen er fundet vurderes kvaliteten ikke og de overvurderer egne kompetencer som netsøgere. Minimalistisk opførsel: "At tænke er ikke at arbejde – det tager bare tid"

Undersøgelse af pædagogiske forskere viser:

Over halvdelen bruger ikke de store internationale baser, de finder dem uoverskuelige.

De vælger "Google" når de søger litteratur/information og søger ofte tilfældigt.

Informationskompetence er et partnerskab underviser og studerende og bibliotekar imellem.

Der skal være progression fra vugge til grav. Og kompetencen skal integreres i den daglige undervisning "Just in time – ikke just in case"

LQ har skrevet bogen "Viden og videnssamfund"

Vidensmysteriet: Jo mere man ved – des mere ved man ikke ved!

Vi kan ikke udrydde ikke-viden. Vi når aldrig en videnskerne/Den endelige fulde viden (De vise sten) Dette faktum kan man tacle forskelligt.

1 Fremskridtsoptimistisk (bibliotekarer) vi skal alle nå den endegyldige viden

2 vi vil ikke vide al ny viden! "Strudse-strategi" Selvvalgt ikke-viden"

3 Vi ved alt, det er der andre der ikke gør (??)

Viden har, ligesom universet, ikke et centrum. Viden opstår af kraft og bevægelse.

Viden er forsøgt indfanget, systematiseret og katalogiseret. Viden beror på henvisninger og indikation. Den viden man finder beror på de kriterier man bruger for at finde den.

Man vurderer forskere og bibliotekarer mm. samtidig med man vurderer sine egne vurderinger (selvhenvisning)

Videnslandskab bygger sig selv op som en stor kollektiv evolutionær proces. Her vandrer vi som en troubadour, altid på farten og ser tingene udefra, er i konstant bevægelse og har ikke et fast centrum/ståsted.

Der henvistes en del til den franske filosof Michel Serres’ bog " Le tiers-instruit (The Troubadour of Knowledge)

Med udgangspunkt i ECCO-sko satte LQ en række kompetencekrav op.

Faktuel kompetence: kvalifikationer (1)

Situativ kompetence: kompetencer (problemløsning, iagttage egen viden udefra, tænke kritisk, improvisere) (2)

Sytemisk-kreativ kompetence: Sætte sig ind i trends og bruge dem, kreativitet. (3)

Kulturel kompetence: Viden om historie og kerneværdier, kultur. (4)

1 Det jeg ved jeg ved. 2 Det jeg ved at jeg ikke ved 3. Det jeg ikke ved at jeg ved 4. det jeg ikke ved at jeg ikke ved.

Herefter gik LQ over til at vise samfundets udvikling i tre grafiske fremstillinger.

Traditionssamfundet; Industrisamfundet og det lærende samfund.

I det nye/fremtidige bibliotek er man ikke længere fysisk videnslager men digitalt vidensknudepunkt. Man går fra skranke (Det lukkede bibliotek) til problemløsning ( Det transparante bibliotek).

Til sidst blev der gennemgået to modeller med "Spørgsmål til fremtidens bibliotek" og "Bibliotekets tre rum."

Hele foredraget og de grafiske fremstillinger kan ses på http://www.bf.dk/udd/kurser/informationskompetencer2003/

Her henvises til artiklen om SWIM i "Uddannelsesbibliotekaren" nr. 1, 2003

Om projektet på Nordfyns gymnasium, her henvises til referatet fra vores studietur derned.

Herudover er der flg.

Mette Tamborg (Bibliotekar) afholdt med tiden kurser for lærerne og der var et behov herfor!

Informationssøgning læres bedst når det er knyttet til konkrete faglige aktiviteter og skal bruges i den fortsatte undervisning.

Projektarbejde øger lærersamarbejde og menings og ideudveksling og der er fortsat dialog om refleksionstemaet.

Samvirket mellem de to institutioner giver begge indsigt i fremtiden og biblioteket skal være holdnings- og uddannelsesmæssigt rustet til opgaven.

Der er kommet en evaluering/rapport om projektet den kan hentes på http://www.refleksive.dk/

HK er medudvikler på DEF, herunder E-learning, digitalisering og publicering.

Livslang læring er på dagsordenen: ved UVM, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet og i erhvervslivet og samfundet generelt.

Læring foregår på alle udd. Niveauer.

Folkebibliotek/børnehave: Lær at lære

Folkeskolen: i konteksten og i undervisningsplanen

Gymnasiet: Integration af bibliotekaren

Erhversudd.: Integration af bibliotekaren

Videregående udd.: Integration af bibliotekaren

Universiteter: Integration; samarbejde, konsulent, e-læring, tilbud

Efterudd.: konsulent; E-læring; tilbud

Virksomheder: tilbud, konsulent, e-læring

Folkebiblioteket: konsulent, e-læring, tilbud

IT har været undervejs i 20 år i folkeskolen og er stadig indsatsområde, så havd med informationskompetencen ??

Er der fokus på informationskompetencen ? Nævnes den og afsættes der penge til den ?

National politik/standard NEJ; Synlighed politisk niveau NEJ; Finansiering NEJ; Fokus blandt undervisere/studerende på alle niveauer NEJ; I samspillet mellem bibliotek og institution NEJ.

Undervisningsministeriet nævner "bedre uddannelse", "Styrke kompetencer", "National kompetence regnskab" men her nævnes kun reading literacy blandt de ti nøglekompetencer.

OECD-rapport: IT er langt fremme i danmark se pressemeddelelse fra 16.09.03 udsendt af UVM.

VTU: taler om livslang læring. Forskerskolen i livslang læring startet 1999, 5 års bevilling.

Kulturministeriet: Har sammen med biblioteksstyrelsen søsat læsekampagne (60 projekter)

Læren og viden (projekt er på vej)

På samme hammel – 28 biblioteksprojekter

Søgen efter kundskaber, projektopgaven i en medie tid ( se www.bs.dk)

Projekt Det refleksive læringsmiljø

Biblioteksstyrelsen: arbejder på national politisk strategi. Forsøger at matche nationale forventninger. Følge aktuelle kampagner og være aktør i andres kampagner.

Matche tendenser uden at fjerne energi men derimod skabe et springbræt.

Skabe koncepter og netværk og opbygge disse mellem projekter.

Fremme tværinstitutionelt samarbejde og IT.

Et projekt skal gro ud af nødvendighed og skal modnes og videnskabeligt evalueres.

Projekt "Læselyst" har 5 millioner og Biblioteksstyrelsen er tovholder.

Arbejder med læringsbegrebet og er også med ved projektet "På samme hammel"

Finansieringsmuligheder for projekter med informationskompetence.

DEF, programområde E-læring; BS-udviklingspulje; Nordinfolit; Kompetencefonden; BF; UVM; VTU; Arbejdsmarkedets uddannelses finansiering.

DEF og uddannelsesbiblioteker under UVM

DEF startede i 1996 med tre ministerier som deltagere men efter to regeringsskift og tabet af universiteterne trådte UVM ud af DEF.

Det betyder at vi i udd. Biblioteker under UVM har "tabt" DEF. Vi har ikke adgang til at deltage i den store mængde af digitale informationer og licenser DEF forhandler hjem på vegne af mange uddannelses- og forskningsbiblioteker. Fra DEF’s side vil man gerne have os med men kun hvis UVM vil betale for det.

DEF skal have argumenter for at få os med, have et bud på hvad vi kan bruge DEF til.

Her er Peter Rubech (Hjørring Seminariums bibliotek) gået i gang med at udarbejde en rapport for DEF.

KS har skrevet bogen "Eksistens i arbejdslivet"

En gruppe defineres af fællestræk og "ikke som de andre" Det er Os og Dem!

Vi er et fag – én faglig identitet og kan faktisk ikke repræsentere to fag.

I samarbejdet brydes den usynlige grænse mellem os og dem. (Paradoks)

Det er som en have med en låge ind til naboen, fint at den kan åbnes og vi kan være sammen, men hvad vi lågen tages helt af ??

Det er praksis der viser om samarbejde lykkes, ikke ord og flotte programerklæringer.

En sammensmeltning af to grupper til en kan forløbe over mange år før den er homogen.

Vi har alle en "idemæssig livsverden" der er vore idealer, ideer og livsværdier, det der giver mening i vores liv og der skal helst være overensstemmelse mellem ens egne og organisationens værdier.

Så er der den "Personlige livsverden" som er rammen om vort forhold til os selv.

I en ny struktur/nyt samarbejde bør det fysiske rum følge dette og det er vigtigt at der er overensstemmelse mellem ord og handling.

Kompetence: Den syntetiske evne til at skabe mening i et komplekst felt. Komplekst her forstået som uigennemskueligt.

Kvalifikationer: Den analytiske evne til at nå givne mål i et kompliceret felt. Kompliceret, ja men du kan lære det!

Mange mennesker kan agere i det komplekse felt, men det er ikke alle der kan være med og skal vi alle sammen det til enhver tid ??

Den personlige samtale er meget meget vigtig for samarbejde og omorganisering/ændringer!

Her var man i gang med at indarbejde helt faste mål og rammer for elevernes forløb mht. at tilegne sig informationskompetence.

Der blev fremlagt div. Skemaer og arbejdsmodeller som kan hentes på BF’s side

http://www.bf.dk/udd/kurser/informationskompetencer2003/

Her er specielt "informationskompetencestandarder" og målsætningen og Bachelorkriterier gode at se på. Og de sidste med lærer-bibliotekarsamarbejde og udvikling af dette.

Her blev slået fast at Informationskompetenceudvikling er et fællesanliggende for underviser, studerende og bibliotekar og det er vigtigt at tænke både studievejledning og pædagogisk udvalg med i processen og have dem med inde i arbejdet og bibliotekaren skal tænkes ind som en del af det pædagogiske arbejde.