|
System for kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Aalborghus GymnasiumHop evt. ned til evalueringsplanen... Som det fremgår af gymnasiereformen, skal alle have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Systemet bygger på UVM's gymnasie- og hf-bekendtgørelser (§§ 107-118/56-62) og bekendtgørelsen nr. 23 af 11. januar 2005 (kvalitetsudviklingsbekendtgørelsen). Hovedområderne er: Kvalitetssystemet1. Ledelsesorganisering 2. Udvælgelse af nøgleområder 3. Evaluering og opfølgning Evalueringsplan1. Evaluering af skolen 2. Evaluering af arbejdet med studieplanen 3. Evaluering af undervisningen 4. Evaluering af elever Andre procedurer1. Elevernes inddragelse 2. Lærernes kvalifikationer 3. Inddragelse af eksterne vurderinger Skolens værdigrundlagHovedmål• at fastholde og videreudvikle Aalborghus Gymnasium som en velfungerende og attraktiv undervisningsinstitution for såvel eleverne som de ansatte. Delmål• gennem undervisning og skolens øvrige virksomhed at give eleverne de bedst mulige betingelser for uddannelse og personlig udvikling efter den enkeltes interesser, evner og anlæg. • at udvikle elevernes ansvarlighed over for sig selv og over for et fællesskab baseret på ligeværdighed og gensidig respekt. • at lade eleverne opleve både analyserende og skabende virksomhed i et bredt spektrum af aktiviteter spændende fra bogligt til praktisk arbejde. • at give eleverne grundlag for selvstændig stillingtagen og vurdering med henblik på både deres egen udvikling og udviklingen i samfundet. • at udvikle og tilpasse skolens særpræg under indflydelse af de elever, de ansatte og den ledelse, som skolen har, og de samfundsforhold og den kultur, som skolen er en del af. KvalitetssystemetLedelsesorganiseringI skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med selvevalueringer udføres i ledelsen. Rektor kan delegere ansvaret for arbejdet med selvevalueringer til teams med den tilknyttede inspektor som konkret ledelsesansvarlig. Udvælgelse af nøgleområderUd fra skolens værdigrundlag formulerer rektor efter høring af elever, lærere og bestyrelse en række nøglebegreber. Begreberne rubriceres i grupper, så alle vigtige nøglebegreber kan evalueres i løbet af tre år. Evaluering og opfølgningHvert år i november foretages en evaluering af hele skolen. 1- 3 nøglebegreber evalueres. Resultaterne fremlægges i elevråd, PR og bestyrelse. Ledelsen formulerer en skriftlig opfølgningsplan og foranlediger at den igangsættes. De seneste to opfølgningsplaner offentliggøres på skolens hjemmeside. Efter en treårig periode udarbejder ledelsen efter høring af SU/MED-udvalg og elevråd en ny handleplan for kvalitetsudvikling. Hvad har vi gjort?Ideer til nøglebegreber blev indhentet første gang i foråret 2006. Rektor nedsatte en evalueringsgruppe bestående af repræsentanter fra elevråd, PR og ledelse. Punkterne ”Elevernes lektielæsning” og ”Lærernes efteruddannelse” blev udvalgt som nøgleområder. D. 8.11 blev der afholdt en pædagogisk dag for, hvor ”Elevernes lektielæsning” og evaluering generelt blev behandlet. Lærernes bliver behandlet af evalueringsudvalget. Elevdelen er blevet forsinket af tekniske årsager, men den forventes gennemført i december. Evalueringsgruppen indsamler og bearbejder data. Resultaterne fremlægges i elevråd, PR, SU/MED-udvalg og bestyrelse. Rektor formulerer en skriftlig opfølgningsplan, og foranlediger at den igangsættes. Planen offentliggøres på skolens hjemmeside. EvalueringerEvaluering af skolenDer foretages årlige evalueringer af skolens indsats på et eller flere områder. Se ovenfor (kvalitetssystemet) Evaluering af arbejdet med studieplanenStudieplanen er både en form – et strukturerings- og planlægningsværktøj – og et indhold. Indholdet evalueres under evaluering af undervisningen. Arbejdet med studieplanen evalueres en gang om året. Der benyttes ledelsessamtaler med teams efter grundforløbet og (elektroniske) spørgeskemaer til teams ved afslutningen af hvert skoleår. Resultaterne benyttes af ledelse og lærere i de løbende justeringer af skolens studieplan. Skolens undervisnings- og arbejdsformer fastlægges som en del af kompetenceplanen, og de indskrives i studieplanen. Ledelsen og pædagogisk udvalg gennemgår jævnligt og mindst hvert tredje år kompetenceplanen og fremsætter eventuelt ændringsforslag. Ændringsforslag kan fremsættes af og skal høres i PR og elevråd. Hvad har vi gjort?Ved ledelsessamtalerne med 1. klassernes team i foråret 2006 blev der udvekslet ideer til spørgsmål, der kan indgå i et elektronisk standard-spørgeskema. Det testes og tages i brug 2006-07. Evaluering af undervisningenUndervisningen evalueres med jævne mellemrum (§108/§57) og efter større forløb og projekter (§110/§59). Lærere og elever diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne og aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat, som udleveres til eleverne eller lægges ud på holdets konference. Dette referat opbevares af læreren og er samtidig en af rektors muligheder for at blive informeret om udbyttet af undervisningen. Hvad har vi gjort?Ledelsen udarbejdede et spørgeskema med enkelte spørgsmål, der blev besvaret af alle elever i 1g og 1hf i foråret 2006. Nye spørgsmål udarbejdes til brug i 2007. Pædagogisk udvalg tilpasser hvert år spørgsmålene, så de passer til de nøgleområder, der evalueres det pågældende år. Evaluering af eleverUd over de summative evalueringer (vurdering af afleveringer, interne prøvekarakterer, standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøver, officiel eksamen), foretages der evalueringer af udvikling af elevernes forskellige kompetencer, både faglige, personlige og sociale. Teamet samler resultaterne og videregiver dem til ledelsen. Hvad har vi gjort?Klassernes teams indsamlede i foråret 2006 erfaringer fra klassens lærere, fx om elevernes udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, og videregav dem til ledelsen. Andre procedurer1. Elevernes inddragelseElevrådet høres om procedurer og konkrete spørgsmål, der vedrører alle elever 2. Lærernes kvalifikationerEfteruddannelsesudvalget fremsætter senest efteråret 2006 forslag til procedurer for pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Forslaget behandles i SU/MED 3. Inddragelse af eksterne vurderinger (censorrapporter og Êindberetninger) og evalueringerLedelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censorindberetninger herfra. Ledelsen opsøger resultater der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evalueringsresultater. Evalueringsplan for Aalborghus GymnasiumForslag til Kvalitetssikring på Aalborghus Gymnasium, udgave pr. d. 15.11 06 Nedenstående bygger på Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (Bek. Nr. 23 af 11.01.2005) og vejledningen til samme bekendtgørelse + Stx-bekendtgørelsen (juli 2006, især afsnit 11 om intern evaluering) og hf-bekendtgørelsen (december 2004 + ændringer pr . april og juli 2006, især kap 6 om intern evaluering).
Øvrige kvalitetssikringer
Aalborghus d. 04.12 06 |