Formålet med at gå på gymnasiet eller hf er jo at forberede og kvalificere dig til at tage en videregående uddannelse, og det er vigtigt at du undervejs i gymnasietiden overvejer hvad du vil og undersøger, hvad mulighederne er.
Den vejledning og information, du skal have om valg af videregående uddannelse og erhverv, får du via vejledningscenteret Studievalg Nordjylland. Centret holder til i Slotsgade 27 i Aalborg. Her er der ansat vejledere, som har viden om alle de videregående uddannelser og deres erhvervsmuligheder i hele landet.
Her på skolen er det Martin Rovs Hansen der er Studievalg-vejleder.
Du møder mig første gang i 1.g og 1.hf, hvor jeg kommer på klassebesøg. I løbet af din studietid kommer jeg flere gange med oplæg og vejledningsarrangementer og fortæller om uddannelsessystemet, og vi skal snakke om dit valg af videregående uddannelse, hvilke jobs uddannelserne kan føre til, ansøgning om optagelse (KOT) mm.
Du har også altid mulighed for individuelle spørgsmål eller en samtale med Studievalg. Jeg har træffetid på skolen hver måned i lokale 104. I foråret, hvor afgangsklassernes valg rykker tættere på, laver jeg flere træffetider. Du kan skrive dig op til en snak på en liste på kontoret. Derudover kan jeg eller Studievalgs øvrige vejledere altid træffes telefonisk og via mail eller du kan besøge os i butikken i Slotsgade 27 i Aalborg. Du kan chatte med os online via Messenger – foreløbig hver torsdag fra 15-17, men det udvider vi nok.
På skolen får du besked via Studievalgs opslagstavle (ved studievejledningen) og via skolens FirstClass, når der er nyt. Så det er vigtigt at du hele tiden holder øje med dem – fx for at se hvornår der er Brobygning eller Åbent Hus på de videregående uddannelser, ekstra træffetider eller andet som er vigtigt for at du kommer videre.
UddannelsesGuiden.dk (www.ug.dk) er portalen, hvor du får informationer om alle uddannelser og erhvervsmuligheder i hele Danmark. Den skal du bruge til selv at undersøge dine muligheder og fremtidsønsker, tjekke adgangskrav mv.
På Studievalgs hjemmeside www.studievalg.dk/nordjylland kan du bl.a. se de vejledningstilbud og aktiviteter, Studievalg kommer med på din skole, samt informationer og opslag som kan være vigtige for dit valg.
Studievalgs vejledning er et tilbud og en hjælp til dig, og du er altid velkommen både mens du går på skolen, og efter du er færdig med gymnasiet.
Martin Rovs Hansen, tlf. 25 65 46 00, E-mail: mrh@studievalg.dk
Studievalg-centeret, tlf. 98 10 19 11, E-mail: nordjylland@studievalg.dk
Mailadressen er også den profil hvor du kan chatte med os på MSN.
Vejledningsbutikken ligger i Slotsgade 27, Aalborg.
Site: www.studievalg.dk/nordjylland