STX: Faget Historie
Historie er i gymnasiet et 3-årigt fællesfag.
Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinier i Danmarks historie, Europas Historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet opøved elevernes kritisk-analytiske og kreative evner.
Eleverne skal kunne:
- dokumentere viden om begivenheder og centrale udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas Historie og verdenshistorie, herunder indbyrdes sammenhænge
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund mellem tiderne
- analysere eksempler på samspil mellem materialle forhold og mentalitet i tid og rum
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf på individets vilkår
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokmenterende til eksempler på brug af fortiden
Undervisningen organiseres som en bred vifte af arbejdsformer. Herigennem sikres en alsidig udvikling af elevernes almene, faglige og personlige kompetencer. Der udarbejdes i 2.g. en opgave i historie og/eller dansk
Eksamen i historie afholdes som en mundtlig prøve.
|