Fysik er et fag for alle i gymnasiet.

Alle elever skal have fysik på mindst C-niveau.

Derudover kan fysik indgå i studieretninger eller som valgfag på B- eller A-niveau.

På alle niveauerne er fysik et fag med eksperimenter.

Du får nok ikke olie på fingrene, du lærer ikke at svejse, og du bliver ikke bedre til at reparere knallerten eller opbygge din egen computer.

Men, for at nævne eksempler du kunne møde på fysik C, vil du måske komme til at

• undersøge strålingen fra en mobiltelefon og fra en mikrobølgeovn
• arbejde med energiformer, der kan erstatte olien, når den slipper op
• undersøge om dyre solbriller er bedre end de billige
• bygge en simpel guitar med bare én streng og nogle få gribebånd
• undersøge farverne i regnbuen og i blækprinterens farvepatroner
• undersøge forskellig slags lys, fra stearinlys til laserstråler

og meget, meget andet.

Katrine måler temperaturen i en portion vand, der opvarmes med en spritbrænder. Hun vil regne ud, hvor meget energi der er i sprit. Måske hun engang skal køre i en bil med sprit i stedet for benzin.

Her skal Regina til at måle den effekt, hvormed hendes marsvin afgiver varme.

Bagefter hopper hun selv ind i en polystyrolkasse, der selvfølgelig er noget større.

	Her undersøges en model af øjet. Sisse står ved ”pupillen”.
3 raske drenge undersøger de meteorkratere, der dannes, når stålkugler falder ned i sand. Jeppe skal lige til at slippe kuglen.

På fysik C udføres enkle eksperimenter, der fører til enkle matematiske

sammenhænge mellem nogle få fysiske størrelser. På fysik A og B skal

eleverne selv kunne tilrettelægge eksperimenter og behandle mere komplicerede

sammenhænge.

Nogle eksperimenter tager en time eller mere, andre kun nogle få minutter.

Nogle efterbehandles i en rapport på flere sider, andre afsluttes på blot en

enkelt side med måleresultaterne i en tabel, nogle få udregninger, en graf

og en samlende konklusion.

Det kan også være, at eksperimentet kun består af ganske få observationer,

der afsluttes med en kort konklusion, som klassen udformer i fællesskab.

Fysik er også teorier og begreber. På fysik C kan teorierne handle om

• stoffets opbygning af atomer og molekyler
• universets udvikling og solsystemets dannelse
• energien, der kan skifte form og flytte rundt, men aldrig forsvinder eller opstår.
• egenskaberne af lyd og lys
• hvad der sker i atomerne, når de udsender lys

På de højere niveauer er teorierne naturligvis mere komplicerede og ofte mere

matematisk prægede end på C–niveau.

Forskellige arbejdsformer.

Man lærer om fysikkens teorier og begreber på mange måder, fx ved at :

• læse om dem i bøger, i tidsskrifter og på internettet,
• tale om dem på klassen og i grupper
• udføre eksperimentelt arbejde og sammenholde resultater med teorier
• regne opgaver, hvor man bruger de fysiske resultater.
• skrive om emner med et fysikfagligt indhold

Opgaveregning indgår på alle niveauer.

På fysik C kan en opgave fx bestå i at regne ud, hvor længe du skal løbe for at

forbrænde en plade chokolade, eller hvad et karbad egentlig koster, eller hvor

meget energi man kan få ud af solstrålingen.

På A og B-niveau får man en særskilt karakter i skriftlig fysik, men der er kun

skriftlig eksamen i fysik på A-niveau. På C-niveau gives der én samlet karakter

i fysik.

På alle niveauer skal eleverne arbejde med skriftlig og mundtlig formidling af

emner, hvori der indgår fysikfagligt stof. Det kan ske i form af tekster, præsentationer,

mundtlige oplæg osv.

Her arbejder en klasse med skriftlige opgaver.

Eksamen i fysik.

På fysik C er der kun en mundtlig eksamen. Hver elev trækker et bredt formuleret

spørgsmål, hvorefter der er 24 timers forberedelse til selve eksaminationen, der

varer 24 minutter pr. elev.

På fysik A og B er den mundtlige eksamen todelt. I den første del skal eleverne

holdvis udføre eksperimentelt arbejde i 1½ - 2 timer. Anden del på 24 minutter

pr. elev er mundtlig og individuel, og her gives 24 minutters forberedelsestid.

Fysik og andre fag.

Fysik handler om at undersøge, beskrive og forklare fænomener i vores omverden.

Omverdenen er naturen og den teknik, der i høj grad fylder vores hverdag, og som

vores velstand er baseret på.

Fysikkens betydning for samfundsudviklingen nu og i tidligere tider er derfor en

side af faget. Fysik har i det hele taget givet vigtige bidrag til vores kultur, og det

kommer også til udtryk i fysikundervisningen.

• Fysik er nøglen til det moderne verdensbillede
• Fysik er en vigtig del af vor kultur
• Fysik er en forudsætning for demokratisk indflydelse på samfundsudviklingen
• Fysik er nødvendig for at sikre velstand, sundhed og velfærd.