Filosofi i gymnasiet:
Filosofi B og filosofi C
Hvad er filosofi?
Når man skal svare på det spørgsmål, tænker man
måske først på det antikke Grækenland med f.eks.
Athens torv, hvor Sokrates gik rundt og kom i dia-
log med folk - ofte unge mennesker - for at få dem
til at gøre sig helt klart, hvad de egentlig forstod ved
f.eks. "det gode liv" og "den udødelige sjæl".
Men i virkeligheden er filosofiens spørgsmål evigunge.
Dog er det den traditionelle opfattelse, at
filosofien i Vesteuropa opstod med filosoffen
Thales fra Milet (omkring 585 f.Kr.).
På spørgsmålet om, hvad alt bestod af, svare-
de han, at det var "vand". I filosofi skal vi ar-
bejde med de filosofiske spørgsmål i deres
idéhistoriske og filosofiske sammenhæng.
Hvad indebar så overgangen til egentlig filosofi?
I stedet for f.eks. blot at drage til Delfi for at råd-
spørge Apollons orakel dér, skulle menneskene
lære at tænke selv. De skulle selv forholde sig til
tilværelsens store spørgsmål og i en diskussion
med andre søge at give velargumenterede eller
velbegrundede svar herpå.
Netop denne evne til at lægge forudfattede
meninger og holdninger på hylden og selv
lære at tænke logisk og velbegrundet er
stadig et af de bærende formål med faget.
Man kan også sige, at man kun skal vælge faget
filosofi, hvis man tør "kaste sig ud" i tilværelsen,
Finde sin egen identitet og sit eget formål i fælles-
skabet med andre mennesker og i verden som sådan.
Hvem er jeg? Hvem er vi?
Hvad kan jeg vide, og hvordan kommer min
erkendelse i stand? Hvad er sandhed?
Er der et liv efter døden, og hvilken verdens-
anskuelse, hvilket livssyn skal jeg have?
Dette er grundlæggende filosofiske spørgs-
mål, som alle mennesker stiller sig, men
som man i filosofifaget lærer at gøre på en
systematisk og historisk måde og med en
solid basis i, både hvad "de store filosoffer"
har tænkt og med en perspektivering til,
hvordan vi i vores samtid forholder os til dem
Man vil få helt præcise, filosofiske begreber
og således f.eks. vide, at ovenstående spørgs-
mål er metafysiske og erkendelsesteoretiske.
Filosofi er det grundlæggende fag, der reflekterer
over spørgsmål både i human- samfunds- og natur-
videnskaberne. Det spørger f.eks. om, hvad et sam-
fund er? Men ud fra moralfilosofiske overvejelser
over, hvad det gode er, og hvordan jeg skal handle
i forhold til andre mennesker spørger filosofi også
om, hvad det gode og det retfærdige samfund er?
Hvad er magt og ret? Hvordan forenes individets
frihed med det fælles bedste? Sådanne spørgsmål
vil man f.eks. møde inden for etik og politisk filosofi.
Også æstetiske spørgsmål om, hvad det skøn-
ne er, og overvejelser over det skabende
menneske er en del af faget. Hvad gør det
skønne og ophøjede ved os som menne-
sker? Hvordan blev verden uden det skønne?
Men faget rækker længere ud til filosofiske spørs-
mål i forhold til naturen, naturvidenskaben og
teknikken.
Hvilket natursyn ligger der f.eks. bag et sådant
haveanlæg, som ses på billedet?
På hvilken måde er mennesket en uløselig
del af naturen, - og hvorledes er det hævet over
naturen? Hvad er historien - og naturhistorien?
Filosofien overvejer også f.eks. naturvidenskabens
grundantagelser og metoder.
Hvilke grænser har en induktiv slutning, der
generaliserer ud fra enkelttilfælde og f.eks.
når frem til, at alle svaner er hvide, fordi man
måske kun har set hvide svaner?
Hvad er en deduktiv slutning for slet ikke at
tale om den hypotetisk-deduktive metode?
Hvordan afgrænses de forskellige viden-
skaber over for hinanden? Hvordan kan de
tale sammen med respekt og forståelse?
I filosofien selv møder man spørgsmål, som også
rejser sig i fag som religion og psykologi.
Overvej, hvordan hhv. filosofi, religion og psyko-
logi ville forholde sig til de to billeder, der bl.a.
handler om menneskets forhold til teknikken.
Hvordan forholder du dig selv?
Det sidste spørgsmål er typisk, for i filosofi-
faget kommer man selv på spil - selv-
følgelig inden for de grænser, som man selv
sætter. I filosofi arbejder vi intenst med
fascinerende filosofiske tekster og andet materiale,
men halvdelen af denne fascination er lige netop
vores fælles diskussion. Det er ofte den, der gør os
lidt klogere på de valgte emner. Og en ægte, sober
diskussion, hvor man også tør have sit hjerte
med, er en kompetence, der læres godt i filosofi.
Samlet ønsker filosofi at bidrage til at gøre elever-
ne til autentiske, myndige og ansvarlige borgere,
der kan forholde sig kritisk og tænksomt til
vores kulturs bærende opfattelser, det globale sam-
fund og deres egen eksistentielle tilværelse.
At filosofi skal indgå i et samspil med andre fag
ligger egentlig allerede i dets særlige egenart.
Fagets identitet og formål:
Hvis vi ser på Bekendtgørelsens ordlyd ang. fagets identitet er den ens for både B og C niveauet.
Den udtrykker det, som vi har forsøgt at vise ovenfor: "Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens
væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at
reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et
idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger."
Fagets formål er bl.a. at eleverne skal opnå viden om og kompetencer til at genkende, behandle og
diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der er og har været bærende for vores kultur.
Eleverne skal sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og
værdier i det globale videnssamfund, således at elevernes evne til selvstændig, kritisk
argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske fremmes.
Der er således mange faglige mål med faget, men de nås alle, ved at vi benytter forskellige
elevaktiverende og lærerstyrede metoder og arbejdsformer som f.eks. gruppearbejde, elevoplæg og
projektarbejde samt klasseundervisning og lærerforedrag.
Læs mere om Filosofi B og Filosofi C på nettet under: www.uvm.dk <http://www.uvm.dk> - Gymnasiereform - Bekendt-
gørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) - Bilag 8
(Filosofi B) og Bilag 9 (Filosofi C). God fornøjelse!
