Dansk A i gymnasiet

Danskfaget findes kun på A-niveau, og det varer alle 3 gymnasieår. Kernen i faget er at læse dansk litteratur, at arbejde med dansk-sproglige forhold og at arbejde med medier. Desuden suppleres med andet stof og en skriftlig del, så faget får bredde og dybde som et fag, der både forbereder til videre studium og giver viden og almendannelse. Det sker med udvikling af bl.a. litterært overblik, mediekundskab, kritisk-analytisk sans, tekstforståelse, sprogbeherskelse og af selv- og omverdensforståelse.

At lytte, tale, læse og skrive er nogle af de kompetencer, der er centrale i faget. Undervisningen er varieret med mange arbejdsformer: lærerforedrag, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde, individuelt arbejde, elevoplæg, øvelser osv. - også med udbredt brug af it.

I løbet af de 3 år er undervisningen på i alt ca. 212 timer, når fagets andel i tværgående aktiviteter m.m. er trukket fra. Fagets enkelte dele skal vægtes omtrent sådan:

· Læse litteratur: ca. 93 timer (rundt regnet 3/7)

· Det sproglige: ca. 56 timer (plus 6, der læses som latintimer) (rundt regnet 2/7)

· Arbejde med medier: ca. 31 timer (rundt regnet 1/7)

· Supplerende stof: ca. 32 timer (rundt regnet 1/7).

Hertil kommer de skriftlige opgaver, der skal kunne besvares derhjemme på 75 timer. Desuden kommer en hjemmeopgave i 2.g i dansk og/eller historie, og den er på 20 timer.

Læse litteratur

Litteraturlæsningen spænder vidt: fra saga, folkeviser og folkeeventyr til den allernyeste litteratur. Hovedvægten vil ligge på dansk litteratur, men også norsk, svensk og andre sprog vil indgå. De vigtigste danske forfattere (den såkaldte ”kanon”) skal have mindst én tekst med hver. Mange af litteraturteksterne vil være korte, men undervejs skal der indgå syv større værker - eksempelvis et skuespil fra 1880’erne, en roman fra 1930’erne og en novellesamling fra 1990’erne.

Det centrale i litteraturlæsningen er analyse, fortolkning og perspektivering - og at sætte læsningen i sammenhæng med litteratur- og kulturhistorien. For at skabe historisk overblik er der i slutningen af 1.g et forløb fælles med faget historie.

Det sproglige

Det sproglige stofområde er også meget bredt - fra dansk sprogs historie over fx et sprogpsykologisk emne til argumentation og grammatik. Det sproglige kan være en del af det at læse tekster og at tale og skrive tekster, men kan også være selvstændige forløb om fx korrekt sprog.

I grundforløbet i 1.g indgår det tværfaglige forløb ”almen sprogforståelse”, og i 1.g er der desuden forløb om både skriftlighed og mundtlighed - begge med øvelser og indarbejdning af teknikker og redskaber, der støtter tilblivelsesprocessen og resultatet - tekst eller tale.

Når de skriftlige hjemmeopgaver behandles i undervisningen, er det typisk også i denne del af faget.

Arbejde med medier

De medier, der arbejdes med, kan være både trykte, fx aviser og blade, og elektroniske som fx tv eller internet. Og der arbejdes med forskellige udtryksformer inden for nyheder, dokumentar, fiktion og forskellige former for billeder. Et af emneområder skal være et såkaldt værk - fx en spillefilm, et computerspil, dagens avis, et ugeblad fra a til z eller en omfattende hjemmeside.

Supplerende stof

I denne del af faget er der plads til at arbejde med det, som klassen og læreren brænder særligt for, og der er plads til samarbejde med andre fag og med almen studieforberedelse.

Det skriftlige

De skriftlige opgaver spænder fra små skriveøvelser til - lidt efter lidt - den store besvarelse af en danskfaglig opgave med behandling af en tekst, et emne eller en problemstilling. En del af det skriftlige arbejde hører samtidig hjemme i den øvrige undervisning, fx som projektfremlæggelser eller som dokumentation for værklæsning.

Der er mundtlig og skriftlig eksamen i faget.

Dansk A på hf

Danskfaget findes kun på A-niveau, og det varer begge hf-år. Kernen i faget er at læse dansk litteratur, at arbejde med dansk-sproglige forhold og at arbejde med medier. Desuden suppleres med andet stof og en skriftlig del, så faget får bredde og dybde som et fag, der både forbereder til videre studium og giver viden og almendannelse. Det sker med udvikling af bl.a. litterært overblik, mediekundskab, kritisk-analytisk sans, tekstforståelse, sprogbeherskelse og af selv- og omverdensforståelse.

At lytte, tale, læse og skrive er nogle af de kompetencer, der er centrale i faget. Undervisningen er varieret med mange arbejdsformer: lærerforedrag, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde, individuelt arbejde, elevoplæg, øvelser osv. - også med udbredt brug af it.

I løbet af de 2 år er undervisningen på i alt ca. 228 timer, når fagets andel i tværgående aktiviteter m.m. er trukket fra. Fagets enkelte dele skal vægtes omtrent sådan:

· Læse litteratur: ca. 77 timer (rundt regnet 2/6)

· Det sproglige: ca. 77 timer (rundt regnet 2/6)

· Arbejde med medier: ca. 39 timer (rundt regnet 1/6)

· Supplerende stof: ca. 34 timer (rundt regnet 1/6).

Hertil kommer de skriftlige opgaver, der skal kunne besvares derhjemme på 75 timer.

Læse litteratur

Litteraturlæsningen spænder vidt: fra folkeviser og eventyr til den allernyeste litteratur. Hovedvægten vil ligge på dansk litteratur, men norske og svenske tekster skal også indgå her - eller i arbejdet med sprog eller medier. De vigtigste danske forfattere (den såkaldte ”kanon”) skal have mindet én tekst med hver. Mange af litteraturteksterne vil være korte, men undervejs skal der indgå syv større værker - eksempelvis et skuespil fra 1880’erne, en roman fra 1930’erne og en novellesamling fra 1990’erne.

Det centrale i litteraturlæsningen er analyse, fortolkning og perspektivering - og at sætte læsningen i sammenhæng med litteratur- og kulturhistorien.

Det sproglige

Det sproglige stofområde er også meget bredt - fra dansk sprogs variation til argumentationsanalyse og til grammatik. Det sproglige kan være en del af det at læse tekster og at tale og skrive tekster, men kan også være selvstændige forløb om fx korrekt sprog.

I 1.hf er der sproglige forløb om både skriftlighed og mundtlighed - begge med øvelser og indarbejdning af teknikker og redskaber, der støtter tilblivelsesprocessen og resultatet - tekst eller tale.

Når de skriftlige hjemmeopgaver behandles i undervisningen, er det typisk også i denne del af faget.

Arbejde med medier

De medier, der arbejdes med, kan være både trykte, fx aviser og blade, og elektroniske som fx tv eller internet. Og der arbejdes med forskellige udtryksformer inden for nyheder, reklamer, dokumentar, fiktion og forskellige former for billeder. Et af emneområder skal være et såkaldt værk - fx en spillefilm, et computerspil, dagens avis, et ugeblad fra a til z eller en omfattende hjemmeside.

Supplerende stof

I denne del af faget er der plads til at arbejde med det, som klassen og læreren brænder særligt for, og der er plads til samarbejde med andre fag.

Det skriftlige

De skriftlige opgaver spænder fra små skriveøvelser til - lidt efter lidt - den store besvarelse af en danskfaglig opgave med behandling af en tekst, et emne eller en problemstilling. En del af det skriftlige arbejde hører samtidig hjemme i den øvrige undervisning, fx som projektfremlæggelser eller som dokumentation for værklæsning.

Der er mundtlig og skriftlig eksamen i faget.

Links

Bekendtgørelser

Dansk A gymnasiet: http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2004/0134805.htm#B15

Dansk A hf: http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2004/0134505.htm#B9

Vejledninger

Dansk A gymnasiet: http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/dansk_a_stx/

Dansk A hf: http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/dansk_a_hf/

Fagsider

EMU-side: http://www.emu.dk/gym/fag/da/index.html

Infoguide: http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=41