Tilbage til start

Forsiden
Officielt
Skolens profil
Ny elev
Studieplaner
Undervisnings-
 beskrivelser

Folk på skolen
Studievejledning
Det sker
  Internationale aktiviteter
  Vennerne
  Kenyaprojektet
  Efter skoletid
  Musical
  Bladet "&nu"
Kalender
Fagene
Biblioteket
Kantinen
Log på FirstClass

 

Adresse:
Sohngaards-
  holmsvej 60
9000 Aalborg

Telefonnr.:
9631 6600

EAN nr.:
5798000558762

SE nr.:
29553343

Sponsorprojektet ”Ti for to og to for ti”

Klik her for at se en PowerPoint-præsentation af projektet med billeder...

Hvorfor?

I efteråret 2004 havde Aalborghus besøg af en ung kone fra den landsby, vi bor i, når vi besøger vores udvekslingsskole i Kenya. Hun fortalte om Irine Juma og Irine Ongola. De var 16 år. De bestod deres afgangseksamen fra Nyandiwa Primary School (svarer ca. til folkeskolen) i november 2004 og ville gerne gå videre på Aalborghus’ venskabsskole – God Bura Secondary School – som ligger i nabolandsbyen.

Men Irine Jumas far var død af AIDS, og hendes mor havde nu også AIDS i udbrud. Begge Irine Ongolas forældre var ligeledes døde af AIDS. Fremtidsudsigterne for de to piger var dystre. Hvis de ikke fik hjælp til at fortsætte skolegangen og komme på kostskolen i God Bura, var deres eneste mulighed at blive bortgiftet så hurtigt som muligt. Da pigerne var forældreløse og uden forbindelser, havde de absolut lav-status i lokalsamfundet. De to piger kunne højst håbe på at ende som 3. eller 4. hustru til en af bønderne i landsbyen (luo-stammen har endnu udbredt flerkoneri, især i landdistrikterne). Der ventede dem så et hårdt liv i bunden af familie-hierarkiet. De kunne se frem til at få et barn om året og en meget stor risiko for selv at få AIDS, da livet i de polygame storfamilier mangedobler faren for smitte.

Vi kan ikke redde alle de hundrede tusinder af piger, der er i samme situation rundt omkring i Afrika, men vi kunne være med til at redde disse to!

Hvordan?

Det koster 2500 kr. om året at gå på kostskolen i God Bura. En studentereksamen tager 4 år i Kenya. Opgaven var at samle 25 sponsorer om hver af pigerne, som ville betale 100 kr. om året i denne periode.

Der meldte sig 200 til det første år, og med deres fælles indbetalinger over de næste to år havde vi nok til at betale for Irinernes første 3 år!

Hvordan gik det så?

Vi startede de to piger i februar 2005. De bestod begge oprykningsprøven efter 1.g i november 2005. Men midt i deres 2.g blev Irine Ongola gravid. Hun blev bortvist fra skolen og bortgiftet til en bonde. Vi var meget ulykkelige over Irines skæbne, men der var ikke noget at gøre. Irine Yuma har bestået sit 2. år i november 2006. Vi har slået ”10-for-2” legatet sammen med de elevlegater, der blev indstiftet af 7 Aalborghusklasser i efteråret 2005 og håber på denne måde at kunne hjælpe både Irine Yuma og 7 af hendes kammerater til en studentereksamen inden for det næste par år.

Dette link fører til øvrige sider med information om Kenyaprojektet...