|
Næste Kenyatur i juli 2007I Maj 2006 var der ansøgningsrunde til næste Kenyatur. Der blev dannet en ny Kenyarejsegruppe bestående af 8 piger fra 1. og 2. klasserne. De er nu i fuld gang med at forberede sig ved at følge en studiekreds om Kenya og ved at deltage i forskellige fund-raising aktiviteter og selv tjene penge til rejsen. Vi regner med at rejse et par dage efter sommerferiens begyndelse. Turen forventes at omfatte et program, der ligner de tidligere rejser (se projektets forside!). Prisen forventes at blive 15.000 kr. pr person. Bente Sørensen og Thyra Bjerreskov ledsager gruppen og Thomas Langa vil endnu engang være vores chauffør og hjælper, ligesom på de seneste 3 ture. Det bliver den 5. Kenyarejse. Om der bliver en 6. rejse, afhænger af, hvordan forholdene udvikler sig i Kenya, og hvordan 5. rejse går! Følg med her på siden i, hvordan Aalborghus’ Kenyaprojekt udvikler sig fremover! |